Svendestykke eller prøveklud

Så blev jeg færdig med mit første tæppe. Det er en dejlig fornemmelse, og jeg er stolt over resultatet, som jeg ser som en form for svendestykke eller "prøveklud".

Tæppet har været flere år undervejs, og ideen opstod, da jeg på en messe købte en pakke med 100 forskellige stykker stof i små kvadrater. De rakte jo ikke langt, så jeg måtte gennem hele min beholdning, for at få nok til tæppet. Jeg har forsøgt at undgå at bruge det samme stof to gange.

Den gennemgående ide er, at der to forskellige grupper "16-lapper-blokke". En med lyse diagonaler - og en med mørke diagonaler. Blokkene er placeret så de ligger skiftevis, og derved danner diagonaler på skrå over hele tæppet. Det har været lærerigt at placere farverne efter deres valør, og ikke efter farveskala. Tæppet er syet over pap, og består af kvadrater, der er 3x3 cm. Jeg kan godt lide at bruge farven sort som indramning af de enkelte blokke, og som modspil til de mange forskellige farver. Det er helt sikkert noget, jeg vil arbejde videre med.

Jeg har lært, at det er vigtigt hvilken tråd man syr med. Der skal vælges en passende farve, og kvaliteten af tråden er af stor betydning. Jeg har både syet med afvigende farver og med tråd af dårlig kvalitet. Jeg har "repareret" flere syninger, og der er bestemt ingen præmie til mig, for finish eller teknisk udførelse.

Jeg har quiltet kanten i hånden med sort blomstergarn. Jeg kan godt lide, den virkning det giver med den matte og lidt ujævne overflade, som garnet har. Jeg opgav hurtigt at quilte hele tæppet i hånden, og resten er derfor quiltet på maskine. Jeg har derfor også fået erfaring med at bruge overtransportøren til min maskine.

Tæppet skal nu have en hædersplads i sofaen. Så må jeg forklare Oda, at tæppet ikke er til hende.

Oda på udstilling - og om at være fed på den fede måde

Sidste lørdag drog Poul og jeg med Oda til corgiklubbens udstilling i Boller ved Horsens. Det var vores debut på udstilling - og det blev en stor oplevelse med nogle helt uventede konsekvenser.

Om fredagen var Oda i bad, hvilket den ikke er vild med, men den skulle jo vises frem i bedste stil. Jeg havde smurt sandwich, og køletasken blev pakket og campingstolene fundet frem fra vinteropbevaringen.

Udstillingen foregik udendørs, og vejret var blæsende, koldt og overskyet. Vi havde vinterfrakker og tæpper med, og fik en fin plads ved ringsiden. Odas opdrætter Pia, kom også med sin hund Bjørk, der er en lillesøster til Oda. De har samme forældre, men er fra hver sit kuld.

Dommer ved udstillingen var polske Dorata Paz, og Pia kunne fortælle, at hun er opdrætter af Odas far. Odas far hedder Gorgeous George, og er en højt præmieret champion. Han er ejet af corgiklubbens formand og bor altså nu i Danmark.

Udstillingen foregik stille og roligt. Dommeren var meget grundig i sin vurdering af den enkelte hund, så der var gået næsten 3 timer før det blev vores tur. Det var Poul, der skulle føre Oda, og det gik også rigtig fint, lige til Oda fik øje på mig, og besluttede at nu ville hun ikke gå længere. Poul var nødt til at trække hende afsted, og der var ingen deltagere eller tilskuere, der kunne være i tvivl om, hvem Oda var.

Da Oda skulle vurderes på bordet, tog dommeren en hel masse fotos af hende, hvilket vi undrede os over, fordi hun ikke tog fotos af andre hunde. Oda endte med en førsteplads, en 4. præmie samt betegnelsen "exellent". Den skriftlige vurdering var overvældende god - men sluttede med 2 kommentarer om, at både hund og fører, kunne bruge mere ringtræning, og at Oda "bærer for meget vægt". Det kan vi jo ikke nægte, men vi synes jo ikke at Oda er tyk. Vi havde ikke haft nogen forventninger inden udstillingen, og tog derfor glade hjem - en oplevelse rigere.

Fredag eftermiddag ringer Pia så. Hun er meget glad, og fortæller, at den polske dommer, har kontaktet ejeren af Odas far, for at sige at hun er vildt begejstret for Oda, og at Oda ville have vundet den åbne klasse, hvis hun ikke havde været "så fed".

Jeg blev helt rundt på gulvet, og bagefter myldrede der tanker frem. Som det ser ud nu, går Oda på kur for at tabe sig - sammen med mig - og vi er ved at finde ud af at tilmelde os praktisk ringtræning. Vi skal helt sikkert på udstilling igen.

For lige at få alt på det rene, er Oda ikke fed. Den er en stor model i forhold til de fleste andre corgier. Men når ens vinderchancer afhænger af et kilo eller to, må vi jo gøre noget ved det.