Sygdom

Sygdom er hver mands herre. Det er så sandt som det er sagt. Den sidste uge har jeg først haft ondt  i halsen, så begyndte jeg at hoste ganske forfærdeligt, så fik jeg pludselig feber og nu er jeg ganske træt.

Både Stine og Rasmus er hjemme i denne uge. I går holdt jeg fødselsdag for hele familien, og det gik også helt hæderligt lige til klokken 21, hvor jeg begyndte at ryste og fryse voldsomt. I dag har jeg så været hos lægen - arrangeret af Poul og Stine. Nu skal jeg så tage penicillin og tage den med ro. Det sidste er nu ikke noget problem. Jeg er træt, træt, træt......

Corgitræf

Søndag den 8. juli var vi inviteret til corgitræf hos Odas opdrættere Pia og Bjørn ved Svenstrup i Himmerland. Oda er fra første kuld af to efter de samme forældre - ialt 12 hunde. Heraf var 6 tilstede. 


Det blev en stor oplevelse at se hundene sammen. De fandt sammen lige fra starten, og vimsede rundt, legede og lagde sig sammen for at hvile. Det var som om, de kender hinanden.


Det var også interessant at se, hvor forskellige hundene er, selvom de har de samme gener. Oda er en stor tæve, men hun har en bror, der er endnu større. Det var Poul og jeg glade for at se. Oda har jo været på kur, efter at vi på udstillingen i Boller fik at vide, at hun var for fed.


Flere af ungerne fra andet kuld, er trefarvede. De har brune aftegninger, hvor Oda er meleret  (brindle) på kinder og på indersiden af ørene. 

Pia og Bjørn havde lavet lækker frokost og eftermiddagskaffe. Mens hundene legede fik vi mennesker snakket. Der er virkelig mange ting, der er ens for corgier. F.eks. deres behov for at holde sammen på flokken og deres særlige måde at ligge på maven, med alle 4 ben ud til siderne. 

Som afslutning på en dejlig dag, havde Pia sørget for en goodie-bag til alle. Vel hjemme inspicerede Oda herlighederne.

Oprydning

Ja, så går den altså ikke længere. Rodet på mit syværelse har taget overhånd. Lige nu har jeg fået ryddet bordpladen og lagt tingene i overskuelige bunker.  Men det egentlige arbejde med at sortere - og måske kassere - er udskudt til jeg holder sommerferie. Her er et billede, der viser FØR.

Ja der er plads til forbedring.

Juleløber 2

Jeg skrev for et stykke tid siden - 15. maj - om min juleløber. Nu er min mor også blevet færdig med sin udgave. Her er et par billeder.

Som billederne viser, er der stor forskel i udtrykket, selvom det er de samme træer, syet i næsten ens grønne stoffer.

Odas manicure 2

Så har Oda været hos dyrlægen igen - for at få klippet kløer. Denne gang skulle det gøres grundigt, så det var nødvendigt, at Oda kom i narkose.

Vi afleverede Oda og efter 4 timer, kunne vi hente en noget groggy hund. Den havde blå forbindinger på begge forpoter og en gennemsigtig plastikkrave. Kløerne på forpoterne var blevet klippet helt ind i blodforsyning og nerver og var blevet brændt, for at stoppe blødningen. Dyrlægen gjorde meget ud af at fortælle, at poterne under ingen omstændigheder måtte blive våde, da der så var risiko for infektion.

Vi var dårligt kommet hjem igen, før den ene forbinding var faldet af. Corgi-ben er ikke designede til at forbindinger kan sidde fast. Oda sov et par timer - uden halskrave - og var så ellers ret frisk.

Inden sengetid, måtte vi binde plastposer om forpoterne og bære Oda ud, så hun kunne tisse. Så fik hun igen halskraven på, og så måtte hun ellers gerne sove. Det tog dog lidt tid, men så sov vi helt til klokken 3.45, hvor Oda opdagede at det lynede langt borte. Tordenvejr er hun ikke begejstret for, så det var et par lange timer, inden uvejret var drevet over. Da havde vi tre gange måttet binde plastikposer på poterne og følge Oda ud for at tisse. De to første gange måtte vi gå ind med uforrettet sag, for Oda kan altså ikke tisse, når det lyner.

Allerede to dage efter var Oda helt frisk igen. Det var kun nødvendigt at give smertestillende 1 gang, den første dag. Nu er kløerne pæne og kortklippede - og målet er at holde dem "nede" med regelmæssig klipning.

Dagens høst

Da hverken jeg eller ukrudtet i haven holder ferie, måtte jeg udnytte en fridag og få gjort pænt i haven. Ja det blev til to fulde trillebører - og det var endda kun fra fra de to bede, jeg nåede igennem.

Jeg kan virkelig godt lide at luge ukrudt.... Man kan se resultatet af sit arbejde, man tænker positive tanker og får motion og frisk luft. Oda kan også lide at jeg er i haven. Den følger med i hvad jeg nu finder på.

Sådan kom det ene bed til at se ud efter lugningen.