De tre vise mænd

Jeg har fået en før-julegave af min kære mand. En gave som jeg er meget glad for.

Gennem flere år har jeg været forelsket i Mads Stages lysestager udformet som Kaspar, Balthazar og Melchior. Jeg har bare ikke villet give 500 kroner pr. styk.

Hos Imerco kunne de så i dag købes for 400 kroner for alle tre. Ja sådan har man lov at være heldig.

Nu skal jeg bare have udtænkt og fremstillet en dug eller løber de kan stå på.

Christiansfelder julestjerne

Her i Sønderjylland er der mange, der kender adventsstjernen fra Christiansfeld. Den hænger i mange private hjem i tiden op til jul, men ses også på offentlige steder.

Egentlig hedder stjernen en Herrnhut-stjerne, idet den stammer fra de tyske indvandrere, der kom til Christiansfeld for flere hundrede år siden. Herrnhutterne- eller brødremenigheden - er et kristent trossamfund, som af den danske konge blev inviteret til at bosætte sig på jorden, hvor byen Christiansfeld nu ligger. Herrnhutterne var dygtige håndværkere, og snart var der et meget levende samfund i den nye by. Du kan læse meget mere om Herrnhutterne, brødremenigheden og deres interessante samfund her www.christiansfeldcentret.dk.

Om adventsstjernen kan du læse mere her www.honningkager.dk/Adventstjernen.

Aktiv december- ferie

Det er dejligt at have ferie - også når man har en masse ting på programmet, som skal ordnes.
Jeg har først og fremmest været et par dejlige dage hos Stine. Hun har fået en helt nyrenoveret lejlighed i Vanløse, og jeg skulle bistå med praktisk hjælp med bl.a. at hænge gardinstænger og, gardiner op og være indkøbsassistent og chauffør ved indkøb i IKEA.

På billedet er Stine i venteposition med papkasserne med sofa, bord og reol.

Vel hjemme igenhos Poul og Oda har vi haft hyggeligt besøg og været på julevisit. I morgen kommer min familie her til julefrokost - og ikke mindst den årlige pakkeleg. Det kræver lidt forberedelse, så min ferie er brugt på meget nyttige ting. Men det har bestemt været en dejlig og hyggelig decemberferie.

Afsløring 1 - Bøger

Nu kan jeg afsløre lidt af de hemmeligheder jeg fortalte om i sidste uge.
Jeg er blevet færdig med en pude og en taske syet af det flotteste gobelinstof med bøger. Jeg kan desværre ikke huske hvor jeg købte stoffet, men det var enten hos Stof og stil eller hos Stof 2000 - beklager min dårlige hukommelse.

Puden er der ikke meget at skrive om - helt enkel med en lynlås i bunden.

Tasken er foret med ensfarvet matchende stof og med en plastikbund til at stabilisere tasken. Jeg har snuppet ideen fra Marias blog. Hun har fortalt om, hvordan hun bruger de billige, tynde plastikskærebrætter fra Ikea. De er nemme at save i stykker, og de er tilpas i tykkelsen til formålet. I bunden af foret syede jeg en lomme, som skærebrættet blev syet ind i. Hankene er så tilpas lange, at tasken kan bæres over skulderen

Idag er tasken blevet indviet. Den skal nemlig være min "arbejdstaske" til madpakken og de andre nødvendige ting.

Søde fristelser

Poul og jeg er lige kommet hjem fra et besøg på Honningkagebageriets cafe i Christiansfeld. Poul havde fået en Smartbox til søde fristelser som gave, og denne gave skulle så indløses i dag.
Vi fik en kop kaffe/the og en lille lækker kage, som vi nød i cafeen. For de resterende penge fik vi alle de herligheder med hjem, som ses på billedet.
Hvem tænker på slankekost, når man er udsat for så delikate fristelser?

Strimler

Jeg er gået i gang med at skære strimler af en jelly-roll fra Moda. Strimlerne syr jeg sammen i tilfældig rækkefølge, vender det hele 45 grader, og skærer derefter de fineste kvadrater. Hvad de skal bruges til afslører jeg senere.
Stofferne er fra serien Luminiere de Nöel, og jeg har haft dem liggende et par år. Jeg har været meget i tvivl om, hvordan jeg skulle anvende de beige, hvide og røde stoffer, fordi jeg synes det hele er noget blegt og tamt efter min smag. Så kom inspirationen, og jeg fandt på at tilsætte noget grønt.
Teknikken fandt jeg i en amerikansk bog, men den er vist almindelig kendt. Resultatet er jeg meget tilfreds med.

1. søndag i advent

Så blev det december og tid for julehygge og alt hvad det medfører. I år har jeg tilladt mig den luksus at købe adventskransen fiks og færdig. Jeg har aldrig før været så avanceret, og Poul skal da også lige vænne sig til at der ikke er meget gran og at lysene er asymmetrisk placeret.

Poul har også bidraget til decemberudsmykningen. Han havde disse to jule-hunde med hjem fra arbejde, og de er lavet af ægte gran. De står nu på trappen ved hoveddøren og er blevet godkendt af Oda.

Venindetur til Odense

I mandags var jeg med min veninde Karen en tur i Odense. Karen og jeg har kendt hinanden siden vi mødtes på sygeplejeskolen i Viborg i september 1979. Karen bor mellem Randers og Viborg, så vi ses ikke hver dag. Mindst et par gange om året mødes vi og har en dag sammen hvor vi som regel ser en udstilling og shopper.

Denne gang var planen, at vi skulle besøge HC Andersens hus. Vi mødtes som aftalt i Fredericia, og kørte sammen til Odense. Vi parkerede og gik til museet, hvor der så lidt tomt ud. Døren var også låst. Ved at granske skiltet, kunne vi se, at museet holder lukket om mandagen.......

Ja det var jo en stor skuffelse. I stedet var vi så på strøgtur, og da det blev spisetid, fik vi en lækker frokostanretning på Franck A. Det var lækkert og produkterne var lokale fynske specialiteter, bl.a. chips af blå kartofler, vagtelæg og økologisk ost af emmentalertypen.

På trods af at vi ikke kom til at se HC Andersens hus, havde vi en dejlig dag i hinandens selskab.

Hemmeligheder, bøger og ugler

Jeg har ikke skrevet så meget på  bloggen som jeg egentlig gerne ville. Tiden flyver afsted, og når jobbet også skal passes, er det indimellem svært at nå noget af "det sjove".
I weekenden fik jeg dog lavet en del "hemmeligheder", som jeg desværre ikke kan vise billeder af, fordi de er hemmelige. Jeg kan kun afsløre, at symaskinen var en vigtig ingrediens, og at det derudover handlede om bøger og en ugle. Når tiden er inde skal jeg nok lægge billeder her på bloggen.

Jeg har flere patchwork-projekter på planlægningsstadiet. Bl.a. har jeg en jelly-roll med julestof og et par candy-bars som ligger og "samler sig". Derudover har jeg gang i et håndsyningsprojekt sammen med min mor. Det vil jeg fortælle om meget snart.

De aftener hvor jeg har fri - jeg har flest aftenvager - er jeg lige nu i en periode, hvor jeg strikker. For øjeblikket er det en kortærmet bluse i blødt angoragarn, som tager form. Så lidt bliver det da til.

James Bond

Poul og jeg har været i biografen for at se Skyfall - nummer 23 i rækken om James Bond instrueret af Sam Mendes. Det er en fantastisk god film af flere grunde. Filmens er stærkt underholdende, troværdig og sammenhængende på flere niveauer.
Først af alt, er det jo Daniel Craig, der har hovedrollen. Udover at være et flot stykke mandfolk, tilfører han rollen en meget mere personlig og psykologisk side. James Bond bliver sårbar og viser ukendte mørke sider af sig selv. Det medfører, at han bliver menneskelig, og at man for første gang kan identificere sig med ham som person.

Dernæst er Skyfall filmen, der forbinder de tidligere film med nutiden og fremtiden. Præcist hvordan, skal man selv have lov at opdage. Jeg kan dog røbe så meget, at MI6-gadget-fyren, der udstyrer James Bond med nyttigt udstyr, er gået ind i den moderne tidsalder, og klarer problemerne ved hjælp af avanceret IT. Desuden spiller en af bilerne fra en tidligere film en meget væsentlig rolle. Desværre kommer den aldrig til at medvirke i nogen film igen.

Som en vigtig del af historien, får man i filmen et løft af sløret omkring James Bonds fortid, som også forklarer noget om, hvordan han er blevet den, han er.

Som det sidste, spiller kvinderne en (som altid) vigtig rolle i filmen, men på en måde der har direkte betydning for handlingen og for personerne. James Bond skal f.eks. arbejde sammen med en ung kvinde, som først afslører sin sande identitet i slutscenen. En identitet, som lover medvirken i kommende film.

Bonds chef M spilles af Judi Dench, og hun gør det så godt. Hendes personlige skæbne er hård, men hun skildres også, så man kan identificere sig med hende.

Du kan læse meget mere om Skyfall på http://www.007.com/skyfall/

Billedet giver en perfekt ide om stemningen i filmen.

King of Arran

Så blev jeg færdig med trøjen til Rasmus.
Han har ventet længe og tålmodigt - og nu har han taget den i brug.

Trøjen er strikket i Karisma fra Drops. Et garn i 100 % superwash uld og lækkert at strikke med.
Opskriften er også fra Drops omfattende gratis opskriftssamling.

Store ører ? - eller små ?

I lørdags drog vi igen på udstilling med Oda. Denne gang var det Corgiklubens oktoberudstilling i Gjern idrætscenter.
Vi havde aftalt at mødes med Odas opdrætter Pia og Mia, der har en bror til Oda. Vi havde glædet os længe og var spændte på at se hvilke bedømmelser hundene ville få. Sidste gang kunne vi jo næsten ikke nå jorden af begejstring over de flotte bedømmelser.
Det var der så ingen problemer med denne gang.
Først blev Odas søskende bedømt - begge fik at vide, at de havde for små ører!!!!!    Ja det er jo ikke noget, corgiejere er vant til at høre om deres hunde.
Oda  blev også bedømt og fik betegnelsen "very good" og en 4. plads. I dens bedømmelse står der sjovt nok, at ørerne er store nok.
Vi var alle lidt flade efter bedømmelserne. Den engelske dommer foretrak helt klart små corgier med usædvanlige farvetegninger.
Vi er kommet os over skuffelsen og vi er akkurat lige så glade for Oda, som før. Hun er jo vores med akkurat de ører hun skal have.

Her er et billede af Odas far Georgious George Controverzia - eller Indy. Han deltog også i udstillingen, og det var første gang vi så ham "live".

Haven i septemer

Det har været svært at være haveejer i år. I hvert fald for mig. Det har enten regnet så alting soppede, eller det har været knastørt med betonjord til følge. Eller det har været sådan, at jeg har skullet arbejde når vejret har været til lugning m.v. Derfor har jeg ikke været gennem haven med lugejernet så meget som jeg gerne vil. Jeg kan faktisk godt lide at luge. Man tænker så godt og får  noget synligt ud af indsatsen.

Meget af det forsømte blev indhentet sidste weekend. Først fik vi beskåret vores thujaer. Inspireret af en have i Toftlund, har vi opstammet to og klippet toppene til, så der forhåentlig inden længe bliver til kugler, der kroner de slanke stammer. Derefter blev de nye rodskud på vores store nøddebusk fjernet, og det skabte vældig meget luft og lys.

I hjørnet af haven plantede vi for 8 år siden både buskbom og lavtvoksende stedsegrønne nålebuske. Meningen har hele tiden været, at de skulle klippes i organiske former. Det er de så blevet nu, og jeg er ret godt tilfreds med resultatet.

Da vi nu var så godt igang, lånte Poul en havefræser, så jorden i det nye stenomkransede bed kunne blive fræset godt igennem. Lørdag var vi i planteskole - ja faktisk var vi to steder. Vi købte hostaer, en japansk løn, høstanemoner og flere andre planter. De står nu i beddet, og syner ikke af meget, men de vil forhåbentlig vokse sig store, så vi kan glædes ved synet. Nu mangler der bare nogle forårsløg.

Den sidste del af lugearbejdet mangler stadig, men nu regner det.......

Sommer 2012

Ja så gik den sommer - og det har været en god tid. Jeg har godt nok været syg i små tre uger med en voldsom luftvejsinfektion og en ustoppelig hoste, men Poul og jeg har haft nogle gode dage sammen med venner og familie. Det er ikke blevet til så meget skriveri her på bloggen, men det vil jeg forsøge at rette op på.

Poul og jeg har sammen med min bror Ole og hans to yngste piger været på en dagstur til Nordborg på Als. Vi er opvokset i Nordborg, og var på en spadseretur gennem byen til vores gamle kvarter. Ole og jeg havde en begivenhedsrig dag, hvor vi bl.a. fik lov at kigge indenfor på den gamle Søvang skole, hvor vi gik i 1. klasse. Det er underligt som man pludselig husker nogle ting. F.eks. kunne jeg straks genkende gulvet, der har en helt speciel farve og overflade, fordi det har været lakeret utallige gange.

Her er Ole og jeg foran Søvang skole med hver vores hund.

Poul og pigerne tog det pænt, at Ole og jeg flere gange henfaldt til barndomsminder. Vi fik genopfrisket mange ting, og når den ene af os ikke kunne huske, kunne den anden.

På billedet herunder er Poul sammen med Svend Grathe, der grundlagde Nordborg ved at bygge slottet, der nu er efterskole. I baggrunden er Freja og Terne sammen med Karla.

Vi havde selvfølgelig madkurven med. Her sidder vi og spiser ved Dyvig, med det nye badehotel i baggrunden.

Bali nummer 1

I tilbygningen til vores stue, er der en væg, som har været fredet indtil nu. Pladsen har været reserveret til mine projekter. Jeg har nemlig en plan om, at lave vægtæpper, som kan skiftes ud alt efter humør og årstid.

Nu er det første ophæng blevet færdigt. Jeg kalder det "Bali nummer 1", fordi det er syet af en præcut af balistoffer med medfølgende forslag til anvendelse. Jeg købte pakken på Dansk Patchworkforenings jubilæumstræf i Odense 2011.

Den gule bali-blender understreger fint de mere dæmpede efterårsfarver, og den sorte farve giver det hele ro.

For første gang har jeg quiltet et helt arbejde. Jeg valgt at quilte cirkler i hånden med quiltetråd, der skifter farve.

Her ses forsiden til vejledningen.

Sygdom

Sygdom er hver mands herre. Det er så sandt som det er sagt. Den sidste uge har jeg først haft ondt  i halsen, så begyndte jeg at hoste ganske forfærdeligt, så fik jeg pludselig feber og nu er jeg ganske træt.

Både Stine og Rasmus er hjemme i denne uge. I går holdt jeg fødselsdag for hele familien, og det gik også helt hæderligt lige til klokken 21, hvor jeg begyndte at ryste og fryse voldsomt. I dag har jeg så været hos lægen - arrangeret af Poul og Stine. Nu skal jeg så tage penicillin og tage den med ro. Det sidste er nu ikke noget problem. Jeg er træt, træt, træt......

Corgitræf

Søndag den 8. juli var vi inviteret til corgitræf hos Odas opdrættere Pia og Bjørn ved Svenstrup i Himmerland. Oda er fra første kuld af to efter de samme forældre - ialt 12 hunde. Heraf var 6 tilstede. 


Det blev en stor oplevelse at se hundene sammen. De fandt sammen lige fra starten, og vimsede rundt, legede og lagde sig sammen for at hvile. Det var som om, de kender hinanden.


Det var også interessant at se, hvor forskellige hundene er, selvom de har de samme gener. Oda er en stor tæve, men hun har en bror, der er endnu større. Det var Poul og jeg glade for at se. Oda har jo været på kur, efter at vi på udstillingen i Boller fik at vide, at hun var for fed.


Flere af ungerne fra andet kuld, er trefarvede. De har brune aftegninger, hvor Oda er meleret  (brindle) på kinder og på indersiden af ørene. 

Pia og Bjørn havde lavet lækker frokost og eftermiddagskaffe. Mens hundene legede fik vi mennesker snakket. Der er virkelig mange ting, der er ens for corgier. F.eks. deres behov for at holde sammen på flokken og deres særlige måde at ligge på maven, med alle 4 ben ud til siderne. 

Som afslutning på en dejlig dag, havde Pia sørget for en goodie-bag til alle. Vel hjemme inspicerede Oda herlighederne.

Oprydning

Ja, så går den altså ikke længere. Rodet på mit syværelse har taget overhånd. Lige nu har jeg fået ryddet bordpladen og lagt tingene i overskuelige bunker.  Men det egentlige arbejde med at sortere - og måske kassere - er udskudt til jeg holder sommerferie. Her er et billede, der viser FØR.

Ja der er plads til forbedring.

Juleløber 2

Jeg skrev for et stykke tid siden - 15. maj - om min juleløber. Nu er min mor også blevet færdig med sin udgave. Her er et par billeder.

Som billederne viser, er der stor forskel i udtrykket, selvom det er de samme træer, syet i næsten ens grønne stoffer.

Odas manicure 2

Så har Oda været hos dyrlægen igen - for at få klippet kløer. Denne gang skulle det gøres grundigt, så det var nødvendigt, at Oda kom i narkose.

Vi afleverede Oda og efter 4 timer, kunne vi hente en noget groggy hund. Den havde blå forbindinger på begge forpoter og en gennemsigtig plastikkrave. Kløerne på forpoterne var blevet klippet helt ind i blodforsyning og nerver og var blevet brændt, for at stoppe blødningen. Dyrlægen gjorde meget ud af at fortælle, at poterne under ingen omstændigheder måtte blive våde, da der så var risiko for infektion.

Vi var dårligt kommet hjem igen, før den ene forbinding var faldet af. Corgi-ben er ikke designede til at forbindinger kan sidde fast. Oda sov et par timer - uden halskrave - og var så ellers ret frisk.

Inden sengetid, måtte vi binde plastposer om forpoterne og bære Oda ud, så hun kunne tisse. Så fik hun igen halskraven på, og så måtte hun ellers gerne sove. Det tog dog lidt tid, men så sov vi helt til klokken 3.45, hvor Oda opdagede at det lynede langt borte. Tordenvejr er hun ikke begejstret for, så det var et par lange timer, inden uvejret var drevet over. Da havde vi tre gange måttet binde plastikposer på poterne og følge Oda ud for at tisse. De to første gange måtte vi gå ind med uforrettet sag, for Oda kan altså ikke tisse, når det lyner.

Allerede to dage efter var Oda helt frisk igen. Det var kun nødvendigt at give smertestillende 1 gang, den første dag. Nu er kløerne pæne og kortklippede - og målet er at holde dem "nede" med regelmæssig klipning.

Dagens høst

Da hverken jeg eller ukrudtet i haven holder ferie, måtte jeg udnytte en fridag og få gjort pænt i haven. Ja det blev til to fulde trillebører - og det var endda kun fra fra de to bede, jeg nåede igennem.

Jeg kan virkelig godt lide at luge ukrudt.... Man kan se resultatet af sit arbejde, man tænker positive tanker og får motion og frisk luft. Oda kan også lide at jeg er i haven. Den følger med i hvad jeg nu finder på.

Sådan kom det ene bed til at se ud efter lugningen.

Svendestykke eller prøveklud

Så blev jeg færdig med mit første tæppe. Det er en dejlig fornemmelse, og jeg er stolt over resultatet, som jeg ser som en form for svendestykke eller "prøveklud".

Tæppet har været flere år undervejs, og ideen opstod, da jeg på en messe købte en pakke med 100 forskellige stykker stof i små kvadrater. De rakte jo ikke langt, så jeg måtte gennem hele min beholdning, for at få nok til tæppet. Jeg har forsøgt at undgå at bruge det samme stof to gange.

Den gennemgående ide er, at der to forskellige grupper "16-lapper-blokke". En med lyse diagonaler - og en med mørke diagonaler. Blokkene er placeret så de ligger skiftevis, og derved danner diagonaler på skrå over hele tæppet. Det har været lærerigt at placere farverne efter deres valør, og ikke efter farveskala. Tæppet er syet over pap, og består af kvadrater, der er 3x3 cm. Jeg kan godt lide at bruge farven sort som indramning af de enkelte blokke, og som modspil til de mange forskellige farver. Det er helt sikkert noget, jeg vil arbejde videre med.

Jeg har lært, at det er vigtigt hvilken tråd man syr med. Der skal vælges en passende farve, og kvaliteten af tråden er af stor betydning. Jeg har både syet med afvigende farver og med tråd af dårlig kvalitet. Jeg har "repareret" flere syninger, og der er bestemt ingen præmie til mig, for finish eller teknisk udførelse.

Jeg har quiltet kanten i hånden med sort blomstergarn. Jeg kan godt lide, den virkning det giver med den matte og lidt ujævne overflade, som garnet har. Jeg opgav hurtigt at quilte hele tæppet i hånden, og resten er derfor quiltet på maskine. Jeg har derfor også fået erfaring med at bruge overtransportøren til min maskine.

Tæppet skal nu have en hædersplads i sofaen. Så må jeg forklare Oda, at tæppet ikke er til hende.

Oda på udstilling - og om at være fed på den fede måde

Sidste lørdag drog Poul og jeg med Oda til corgiklubbens udstilling i Boller ved Horsens. Det var vores debut på udstilling - og det blev en stor oplevelse med nogle helt uventede konsekvenser.

Om fredagen var Oda i bad, hvilket den ikke er vild med, men den skulle jo vises frem i bedste stil. Jeg havde smurt sandwich, og køletasken blev pakket og campingstolene fundet frem fra vinteropbevaringen.

Udstillingen foregik udendørs, og vejret var blæsende, koldt og overskyet. Vi havde vinterfrakker og tæpper med, og fik en fin plads ved ringsiden. Odas opdrætter Pia, kom også med sin hund Bjørk, der er en lillesøster til Oda. De har samme forældre, men er fra hver sit kuld.

Dommer ved udstillingen var polske Dorata Paz, og Pia kunne fortælle, at hun er opdrætter af Odas far. Odas far hedder Gorgeous George, og er en højt præmieret champion. Han er ejet af corgiklubbens formand og bor altså nu i Danmark.

Udstillingen foregik stille og roligt. Dommeren var meget grundig i sin vurdering af den enkelte hund, så der var gået næsten 3 timer før det blev vores tur. Det var Poul, der skulle føre Oda, og det gik også rigtig fint, lige til Oda fik øje på mig, og besluttede at nu ville hun ikke gå længere. Poul var nødt til at trække hende afsted, og der var ingen deltagere eller tilskuere, der kunne være i tvivl om, hvem Oda var.

Da Oda skulle vurderes på bordet, tog dommeren en hel masse fotos af hende, hvilket vi undrede os over, fordi hun ikke tog fotos af andre hunde. Oda endte med en førsteplads, en 4. præmie samt betegnelsen "exellent". Den skriftlige vurdering var overvældende god - men sluttede med 2 kommentarer om, at både hund og fører, kunne bruge mere ringtræning, og at Oda "bærer for meget vægt". Det kan vi jo ikke nægte, men vi synes jo ikke at Oda er tyk. Vi havde ikke haft nogen forventninger inden udstillingen, og tog derfor glade hjem - en oplevelse rigere.

Fredag eftermiddag ringer Pia så. Hun er meget glad, og fortæller, at den polske dommer, har kontaktet ejeren af Odas far, for at sige at hun er vildt begejstret for Oda, og at Oda ville have vundet den åbne klasse, hvis hun ikke havde været "så fed".

Jeg blev helt rundt på gulvet, og bagefter myldrede der tanker frem. Som det ser ud nu, går Oda på kur for at tabe sig - sammen med mig - og vi er ved at finde ud af at tilmelde os praktisk ringtræning. Vi skal helt sikkert på udstilling igen.

For lige at få alt på det rene, er Oda ikke fed. Den er en stor model i forhold til de fleste andre corgier. Men når ens vinderchancer afhænger af et kilo eller to, må vi jo gøre noget ved det.

Farvel Ofelia

I går skete så det, som bare ikke måtte ske. Ofelia blev påkørt af en bil.
Da jeg kom hjem fra arbejde tirsdag aften, kom hun som så ofte springende og tog imod mig, da jeg steg ud af bilen. Hun skyndte sig ind for at få madskålen fyldt. Derefter lagde hun sig i sofaen, og alt var idyl. Kort efter ville Oda pludselig lukkes ud i haven, og samtidig smuttede Ofelia ud.
Inden jeg gik i seng kaldte jeg på hende, men hun kom ikke. Da jeg onsdag morgen heller ikke så noget til hende, begyndte jeg at gøre mig tanker. Derfor blev jeg heller ikke helt overrasket, da de ringede fra dyrehospitalet og fortalte, at en dame havde afleveret Ofelia. Hun var fundet om morgenen - dræbt af en bil.
Jeg blev meget ked af det. Jeg kommer virkelig til at savne Ofelia - den lille spøjse kat. Det bliver også et savn for Oda.

Det sidste billede jeg tog af Ofelia.

Dagens høst

Her er hvad posten havde med til mig i dag. Jeg har handlet på nettet hos Lapp-elisa.

Jeg glæder mig meget til at kigge nærmere på bogen om Inchies Quilts. Små ting er fascinerende, og det faldt også straks i mine øjne, at der var flere helt små quilts udstillet i Ålborg. Det er måske en ny trend?

Juleløber

I sidste uge blev jeg færdig med en juleløber med juletræer. Mønsteret købte Mor og jeg i fællesskab på Dansk Patchwork Forenings 25-års jubilæumstræf i Odense. Det stammer fra Patchworks kælderen i Kolding.

Løberen består af 12 forskellige juletræer syet med stamp teknik. Det er mit første arbejde med denne teknik, men bestemt ikke sidste. Det tiltaler mig at teknikken kan hjælpe med til at sy meget nøjagtigt. Alligevel har vi begge pillet op mange gange. Især var sammensyningen af blokkene en stor udfordring - ja det nærmede sig en "aaargh".

Jeg har brugt stoffer jeg havde, og kun købt det sorte stof med stjerner samt lidt mere af bali-stoffet til kanter og stolper.

Jeg er meget glad for resultatet og glæder mig til at skulle tage løberen i brug, når den tid kommer. Min mors udgave er helt anderledes - men det skal jeg nok vende tilbage til, når hun er blevet helt færdig med den.

Trøje med snoninger

Så blev den endelig færdig - den trøje som Stine har ventet længe på, og som har voldt mig så mange kvaler. Ja jeg har faktisk strikket dele af den flere gange. Trøjen er sjov at strikke, fordi man starter med at lave bærestykket, som er en bred snoning eller fletning. Ud fra denne strikkes så krop, ærmer og den øverste del af trøjen, ved at samle masker op på hver side af snoningen.

Diagrammet med fejl

Det begyndte med at der var en fejl i diagrammet til bærestykkets snoning. Det tog lidt tid at regne ud, at det var det, der var galt. Så gik det uden problemer, til jeg skulle strikke det øverste af trøjen. Her måtte jeg prøve mig frem et par gange, fordi halsåbningen blev alt for stor, og trøjen gled ned af skulderne. Da det var klaret, manglede jeg kun at lave forkanterne. De måtte også pilles op et par gange - dels fordi knapperne skulle fordeles anderledes, dels fordi opsamlingerne ikke blev pæne.

I dag kunne Stine så tage den færdige trøje på. Hun er glad for sin nye uldtrøje - og jeg tror hende. Og jeg er glad, fordi trøjen endelig blev færdig. Jeg får ikke topkarakter for teknisk udførelse, og det har været en udfordring at lave den færdig, men nu er der een færre "aaargh" i min verden.

Opskriften er fra Mayflower.dk model 1018 Trøje med fletmønstret bærestykke. Garnet er Easy Care 100% merino uld. Knapperne er af træ.

Mig og Moulinex

Nu har jeg ikke flere undskyldninger for ikke at lave råkost.

Dette snitte-hakke-rive-skære-vidunder er nemlig blevet en del af min maskinpark.

Jeg blev fristet af, at de forskellige dele kan vaskes i opvaskemaskinen, og af en yderst rimelig pris.
Det gør jo selvfølgelig heller ikke noget at apparatet er smart at se på.

Jeg købte vidunderet på Nettorvet hos Coop. webshop.coop.dk

----

Jeg skrev for noget tid siden om "kager på flaske". Nu har jeg bagt småkager med rosmarin og chokoladekage.

Småkagerne var rigelig søde. Men chokoladekagen var rigtig lækker med en fin balance mellem sødme og rigtig chokoladesmag. Billedet yder ikke kagen fuld retfærdighed, men det gik lidt hurtigt med at fotografere, de kagen skulle med på weekendtur til Fanø.

Odas manicure

Oda er (ofte) den der bestemmer. Det gælder i hvert fald når det kommer til klipning af kløer.

Corgier er fra naturens hånd forsynet med kraftige kløer. Der er ikke tale om små fikse negle, men om nogle solide, kraftige kløer, der gør hunden i stand til at få et godt "vejgreb". Med så kraftige kløer, er det er problem, når neglene bliver for lange, da det så påvirker tæernes stilling.

Oda har aldrig brudt sig om at få klippet negle. Det er ikke så meget det at blive klippet, men mere lyden af saksen/tangen der klipper. Vi har forsøgt at være hårde, og holde hende fast. Det har så bare bevirket, at Oda har udviklet den teknik at udstøde høje hvin, når tangen laver sit "klik". Det gør så, at man tror, man har klippet for meget af.

Under et besøg hos Odas madmor og madfar sidste sommer, troede Pia ikke på, at det var så svært at klippe Odas kløer. Hun måtte dog indrømme, at det var en stor udfordring.

Da vi ikke har stor succes med at klippe negle, må vi tage til dyrlæge og få dem klippet. Det er ærgerligt, da man som hundeejer føler sig sat til vægs af sin egen hund, og samtidig skal betale for det.

Jeg har valgt at se det fra den humoristiske side. Jeg har nu en hund der går til manicure - eller måske "poticure".

Aaargh

Aaargh - ja sådan har jeg det lige nu. Jeg ærgrer mig over, at jeg må trævle den ellers helt færdige strikketrøje op igen. Eller i hvert fald knapkanterne og bærestykket.

Sådan går det når man ikke har helt styr på strikkefasthed og hvad deraf følger.

Nå jeg må op på hesten igen så trøjen til Stine kan blive færdig.

Spændende faglig aften

Tirsdag aften var jeg sammen med to kolleger til et meget spændende arrangement i FSAIO - Faglig Sammenslutning for Anæstesi-, Intensiv- og Opvågningssyge-
plejersker.

I et par timer var vi i selskab med psykolog Stine Venge, der satte fokus på organisationsforandringer, og hvad det gør ved mennesker. Jeg har sjældent oplevet en underviser, der var så meget tilstede og samtidig kunne få fokus flyttet til deltagerne.

Jeg blev opmuntret, da jeg fandt ud af, at der lige nu er fagfolk, der forsker i disse forhold - og at der er skrevet bøger om emnet. Et aktuelt tema er mismod, hvilket må være et trin mod depression og opgivelse. I aftenens løb kom der mange eksempler på organisationsændringer, og hvordan sygeplejersker rundt omkring har taklet disse ændringer - både professionelt og personligt. 

Det var en god oplevelse, at høre kolleger fortælle om arbejdsvilkår, der til forveksling ligner dem, man selv arbejder under. Godt at få eksempler på hvilke strategier, man kan vælge for at bevare sin identitet som sygeplejerske og menneske i den turbulente virkelighed, hvor kravet om forandring næsten er blevet et mål i sig selv.

Det var en tankevækkende og inspirerende aften.

Du kan læse mere om psykolog Stine Venge på flikflak.nu. 

Er du interesseret i FSAIO, skal du logge ind på DSR.dk og gå ind på fanen Faglige selskaber.

Projekter på vej

Her er et par billeder af noget der er ved at være færdigt. Jeg vender tilbage når der sker mere.

Kalenderomslag

Alle sygeplejersker, der er medlem af Dansk Sygeplejeråd, får hvert år en kalender. Kalenderen har altid været genstand for stor debat. Altid om indhold og brugervenlighed - aldrig om udseende.
Jeg har aldrig brudt mig om det beigefarvede plastikomslag, men en dag slog det mig, at jeg da bare kunne sy et omslag.

Det er efterhånden blevet til en del forskellige omslag. Jeg har syet til flere kolleger, og har produktudviklet lidt undervejs.
Her er nogle eksempler.

Et af de første omslag blev syet til en kollega, der er ved at læse pædagogik, som led i en diplomuddannelse. Derfor skulle hunde have ugler på sin kalender.

Dette er et eksempel på at et flot motiv får hele pladsen.

Her er et omslag til en katteelsker.

Og her er mit eget omslag, der er syet af Kaffe Fasset stoffer i farver jeg elsker.

Katten Ofelia

Jeg har altid været glad for katte, og jeg har boet med katte det meste af mit liv. Efter at have mistet to katte med en måneds mellemrum, var det slut - det er simpelthen for hårdt at finde sin kat død på  vejen. Poul og jeg havde besluttet, at vi skulle have hund, og Oda var "bestilt".

Men så kom Ofelia. Det skete på følgende måde.

En dag på vej hjem fra arbejde, kom der en lille bitte killing løbende hen imod mig, da jeg åbnede min bil. Der var ikke andre, der ville tage sig af den, så jeg besluttede at tage katten med i bilen for at aflevere den hos vores dyrlæge i Haderslev, som også har et mini-internat. På vejen hjem var killingen meget kærlig, og lagde sig på min skulder.

Dyrlægen havde ingen ledige pladser til den lille killing, men den blev undersøgt - og behandlet for orm, lopper og øremider - på min regning. Der var ikke var andet at gøre, så jeg tog den med mig hjem. Hjemme fik den mad og lagde sig straks til at sove i sofaen.

Poul kom hjem - og han blev rigtig vred. Vi havde jo bestemt at det var slut med katte - Oda skulle snart hentes og hvad tænkte jeg på med at have hund og kat sammen? Poul blev dog hurtigt sig selv igen, og han er siden blevet gode venner med Ofelia.

Det blev ikke et problem at have hund og kat. Tværtimod har begge dyr glæde af hinandens selskab. De leger, spiser, sover og går tur sammen.

Ofelia er fortsat en lille kat. Hun er neutraliseret og har et godt helbred. Hun er tilpas forsigtig, og kommer ikke ud på den befærdede vej, der går lige ved vores hus.

Jeg har et helt særligt forhold til hende, og føler at jeg har en særlig forpligtigelse, da jeg helt bogstaveligt er blevet valgt af hende.

Hæklet tæppe

På en messe tilbage i 2010, så jeg et flot hæklet tæppe i nogle skønne farver. På det tidspunkt skulle jeg bestemt ikke begynde på nye projekter, så jeg nøjedes med at beundre tæppet.

En dag så jeg så tæppet på forsiden af et mønsterhæfte fra Drops - og så var der ikke nogen vej udenom. Jeg måtte bare hækle sådan et tæppe.

Det flotte farvespil kommer helt af sig selv, da det er garnet der er indfarvet i  de flot afstemte toner. Jeg hyggede mig meget med at hækle de 77 kvadrater, som tæppet består af. Det var også overkommeligt at hæfte ender, da der kun er to for hver kvadrat. Kvadraterne er hæklet sammen, ligesom kanten der afslutter tæppet.

Stine blev den glade modtager af tæppet, der blev en gave til hendes fødselsdag.

Opskriften på tæppet findes på www.Garnstudio.com. 

Modellen hedder model 124-1 og garnet er Drops Delight og Fabel.

Forår

Efter de sidste dages flotte forårsvejr, kommer der gang i alting - det spirer og gror.
Da jeg var ude med Oda, opdagede jeg at vi har vores helt egne anemoner i grøftekanten lige udenfor hækken.

Oda blev helt overstadig og fandt en lang pind, som den målbevidst bar hjem. Siden har Oda gnavet i og slæbt rundt på pinden, der vist snarere må kaldes en gren.