Venindetur til Odense

I mandags var jeg med min veninde Karen en tur i Odense. Karen og jeg har kendt hinanden siden vi mødtes på sygeplejeskolen i Viborg i september 1979. Karen bor mellem Randers og Viborg, så vi ses ikke hver dag. Mindst et par gange om året mødes vi og har en dag sammen hvor vi som regel ser en udstilling og shopper.

Denne gang var planen, at vi skulle besøge HC Andersens hus. Vi mødtes som aftalt i Fredericia, og kørte sammen til Odense. Vi parkerede og gik til museet, hvor der så lidt tomt ud. Døren var også låst. Ved at granske skiltet, kunne vi se, at museet holder lukket om mandagen.......

Ja det var jo en stor skuffelse. I stedet var vi så på strøgtur, og da det blev spisetid, fik vi en lækker frokostanretning på Franck A. Det var lækkert og produkterne var lokale fynske specialiteter, bl.a. chips af blå kartofler, vagtelæg og økologisk ost af emmentalertypen.

På trods af at vi ikke kom til at se HC Andersens hus, havde vi en dejlig dag i hinandens selskab.

Hemmeligheder, bøger og ugler

Jeg har ikke skrevet så meget på  bloggen som jeg egentlig gerne ville. Tiden flyver afsted, og når jobbet også skal passes, er det indimellem svært at nå noget af "det sjove".
I weekenden fik jeg dog lavet en del "hemmeligheder", som jeg desværre ikke kan vise billeder af, fordi de er hemmelige. Jeg kan kun afsløre, at symaskinen var en vigtig ingrediens, og at det derudover handlede om bøger og en ugle. Når tiden er inde skal jeg nok lægge billeder her på bloggen.

Jeg har flere patchwork-projekter på planlægningsstadiet. Bl.a. har jeg en jelly-roll med julestof og et par candy-bars som ligger og "samler sig". Derudover har jeg gang i et håndsyningsprojekt sammen med min mor. Det vil jeg fortælle om meget snart.

De aftener hvor jeg har fri - jeg har flest aftenvager - er jeg lige nu i en periode, hvor jeg strikker. For øjeblikket er det en kortærmet bluse i blødt angoragarn, som tager form. Så lidt bliver det da til.

James Bond

Poul og jeg har været i biografen for at se Skyfall - nummer 23 i rækken om James Bond instrueret af Sam Mendes. Det er en fantastisk god film af flere grunde. Filmens er stærkt underholdende, troværdig og sammenhængende på flere niveauer.
Først af alt, er det jo Daniel Craig, der har hovedrollen. Udover at være et flot stykke mandfolk, tilfører han rollen en meget mere personlig og psykologisk side. James Bond bliver sårbar og viser ukendte mørke sider af sig selv. Det medfører, at han bliver menneskelig, og at man for første gang kan identificere sig med ham som person.

Dernæst er Skyfall filmen, der forbinder de tidligere film med nutiden og fremtiden. Præcist hvordan, skal man selv have lov at opdage. Jeg kan dog røbe så meget, at MI6-gadget-fyren, der udstyrer James Bond med nyttigt udstyr, er gået ind i den moderne tidsalder, og klarer problemerne ved hjælp af avanceret IT. Desuden spiller en af bilerne fra en tidligere film en meget væsentlig rolle. Desværre kommer den aldrig til at medvirke i nogen film igen.

Som en vigtig del af historien, får man i filmen et løft af sløret omkring James Bonds fortid, som også forklarer noget om, hvordan han er blevet den, han er.

Som det sidste, spiller kvinderne en (som altid) vigtig rolle i filmen, men på en måde der har direkte betydning for handlingen og for personerne. James Bond skal f.eks. arbejde sammen med en ung kvinde, som først afslører sin sande identitet i slutscenen. En identitet, som lover medvirken i kommende film.

Bonds chef M spilles af Judi Dench, og hun gør det så godt. Hendes personlige skæbne er hård, men hun skildres også, så man kan identificere sig med hende.

Du kan læse meget mere om Skyfall på http://www.007.com/skyfall/

Billedet giver en perfekt ide om stemningen i filmen.