Jeg har lyst til at fortælle om, hvordan den sidste kat vi havde - Ofelia - kom til at bo hos os.
En dag jeg var på vej hjem fra arbejde på sygehuset i Åbenrå, kom der en lille bitte kat løbende mod mig på parkeringspladsen. Der er ikke beboelse i nærheden af sygehuset, så den var sandsynligvis kommet langt hjemmefra. Den var meget kælen, meget tynd og meget sød. Jeg blev straks varm om hjertet og tog den med i bilen, med den hensigt at aflevere den hos dyrlægen, så den kunne få et nyt hjem. På vej hjem i bilen lagde katten sig på min skulder, og der lå den og spandt.
Det viste sig at dyrlægen havde fuldt hus og ikke kunne tage imod katten. Jeg var jo smeltet, så jeg gik med på at få den vaccineret og at den fik medicin mod orm og lopper. Mod betaling vel at mærke. Så gik turen hjem. Her skal lige indskydes, at det var kort tid inden vi skulle hente vores første hund Oda hos opdrætteren. Vi havde aftalt, at vi ikke skulle have flere katte - og da slet ikke når vi skulle have hund..
Da jeg kom hjem, indtog Ofelia straks huset og sofaen, hvor den lagde sig til at sove. Da Poul kom hjem, blev han meget vred. Ja jeg har ikke set ham så vred hverken før eller siden. Vreden forduftede heldigvis hurtigt, og Ofelia blev et elsket medlem af familien. Den blev også meget gode venner med Oda.
Ofelia endte sine dage en efterårsaften, hvor den blev kørt ned lige ude bag vores hus. Det var meget sørgeligt.
Hvad har denne historie så med patchwork og syning at gøre?
Svaret er, at jeg nu igen har fået katte i min sofa. Denne gang kan de ikke forsvinde på tragisk vis, men bliver hos mig så længe jeg vil have det.
Kattene sidder applikerede på en sofapude syet efter et mønster "Katthult" fra Solbritt og Marias Quiltdesign.
 |
| 5 katte på rad og række |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar