Racen welsh corgi er meget gammel og stammer som navnet siger fra Wales i Storbritanien. Et sagn fortæller at alferne brugte corgierne til at trække deres små vogne.
Takket været corgiens overraskende hurtighed og fremragende evne til at skifte retning i fuld fart, er corgien en dygtig fårehund. Den driver fårene ved blandt andet at "nappe" dyrene i haserne. På grund af sin lave højde bliver corgien sjældent ramt af sparkende dyr.
Corgien er også en fremragende vagthund. Den er meget opmærksom og markerer sit område ved at give hals. Derudover er corgien en intelligent, den er hengiven og lærenem og har det bedst når "flokken" er samlet.
Der findes to underarter af welsh corgi - pembroke og cardigan. Begge er lavbenede hunde med solid krop og kraftige poter. Karakteristisk er de store oprette ører og den spidse næse. En pembroke er rød/gylden i farven og kan være haleløs. Den er desuden kortere i kroppen end cardigans. Pembrokes er mest udbredte i Storbritanien, hvor de også er dronning Elisabeths foretrukne hund.
Cardigans kan være alle farver, men mest almindelig er sort med tydelige hvide aftegninger i ansigt, på bryst og ben. I Danmark er cardigan den mest udbredte.
Da Poul og jeg besluttede os for at få hund, var vi meget hurtigt enige om, at en corgi var noget for os. Den er lærenem, intelligent og kræver ikke den store motion. Desuden havde vi læst, at corgier ikke fælder ret meget. Det sidste, har vi dog erfaret, er en mild underdrivelse. Oda fælder rigeligt - især om foråret - idet den har både over- og underpels.
Vores valg af race blev kun bekræftet af vores besøg hos Odas mor - Sally. Vi besøgte Sally hos Pia og Bjørn kort tid efter fødslen, og blev mødt af en rolig og tillidsfuld hund, der lod os fremmede håndtere hvalpene.
Fra da af har vi været corgi-fans.
Du kan læse mere om welsh corgier på corgiklubbens hjemmeside Corgi.dk
Du kan læse mere om welsh corgier på corgiklubbens hjemmeside Corgi.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar