Cardigan plus Quilt
Bloggen om stort og småt. Om at være fascineret af garn, stof og patchwork. Og om glæden ved hunderacen Welsh Corgi Cardigan.
lørdag den 1. juni 2013
Familiebesøg fra Ohio
Jeg har lige lært 5 dejlige mennesker at kende. Det drejer sig om mine grandfætre og -kusiner fra Ohio.
Deres bedsteforældre - Ejnar og Elisabeth - udvandrede fra Nordjylland til USA i 1920'erne. De arbejdede hårdt og skabte sig en tilværelse i Cleveland, Ohio. De fik 3 sønner, som er fætre til min far. To af sønnerne besøgte mine forældre på en tur til Danmark i 70'erne, men efter at Ejnar og Elisabeth døde, gled kontakten ud. På et tidspunkt i 90'erne skrev mine børn et brev til den adresse vi kendte, men der kom ikke noget svar.
I efteråret 2012 blev jeg pludselig kontaktet af en af mine amerikanske grandfætre, der var ved at planlægge en rejse til Europa. Han spurgte, om han og hans kone måtte besøge os. Han havde fundet mig via det gamle brev og vores specielle efternavn. Det er endnu en af velsignelserne ved internettet, at man kan finde hinanden på tværs af kontinenter.
Min grandfætter har jeg ikke mødt endnu - han kommer først i næste uge - men til gengæld har jeg nu haft besøg af hans mor på 81 år og 4 af hans 5 søskende. På billedet ses mine forældre, mine 2 fastre og 2 onkler, min bror og niece, samt Stine og Poul - og de 5 amerikanere.
Selvom vi aldrig har mødt hinanden før og ikke har skrevet sammen, føltes det som om, vi altid har kendt hinanden. Lige fra starten gik snakken på det bedste engelsk vi formåede. Vi havde meget til fælles og kunne grine af de samme ting. Der blev vist mange gamle fotos og udvekslet mange oplysninger om de forskellige familiemedlemmer. Stemningen var høj, men hvor blev vi trætte. At tale to sprog og rumme det hele, krævede masser af energi.
Vi havde en fantastisk dag. Og glæder os til at få besøg af det næste familiemedlem fra USA.
tirsdag den 7. maj 2013
Loppemarked og forårsenergi
Hvad skal man bruge to fridage til? Jeg har aldrig problemer med at få dem brugt, men alligevel er jeg selv overrasket over hvad jeg nåede fredag og lørdag.
Stine var hjemme og da vejret var smukt, hyggede vi hele fredag. Vi startede med at få brunch på torvet. Der var stor travlhed med at sætte en scene op til aftenens "Skør fredag". Så var vi lidt på shopping, hvor Stine fik nye sko og jeg to nye natkjoler. Vel hjemme igen satte vi os på terrassen og fik serveret kaffe og kage af Poul. Det var skønt.
Om aftenen gik jeg igang med oprydning på mit syværelse. Der var komplet overfyldt og rodet, og det var nærmest umuligt at finde sine ting. Er der mon andre der kender det problem?
Lørdag formiddag tog vi på loppemarked. Det ene sted var der bare skrammel, mens vi det sidste sted fandt en messinglampe fra LYFA, designet af Fritz Schlegel. Jeg måtte give 50 kroner for den, men så er det også med det originale og velfungerende hejseværk intakt. Jeg tror ikke sælgeren var klar over hvad hun stod med. Jeg skal ikke selv have den hængende, men kender en, der måske vil blive glad for den.
Stine købte et lille rundt bord for 100 kroner. Bordpladen er lidt grim, og nu er det så, at det med forårsenergien kommer ind i billedet. Under oprydningen kom der jo en masse ting for dagens lys. Stine forelskede sig i et stykke stof med cirkler og - vupti - havde jeg syet en lille dug til bordet.
Forårsenergien sluttede ikke der. Jeg fandt også det skønne stof fra IKEA, som jeg købte en gang i vinter. Det skulle blot sømmes op - så var der en helt ny dug til det runde havebord.
Jeg har dog en tilståelse. Jeg blev ikke færdig med at rydde op. Så langt rakte energien altså ikke.

torsdag den 2. maj 2013
Endelig forår......
Så er det endelig blevet forår.
Vi har taget hul på maj måned, solen skinner, temperaturen når over 10 grader, græsset grønnes og alting viser tegn på nyt liv. Jeg har haft mange arbejdsdage de sidste uger, men har været i haven lige så snart der var mulighed for det. Jorden er tør og mange planter er forsinkede i deres udvikling på grund af den lange vinter. Men livet spirer frem overalt.
De hostaer, jeg har vist på bloggen tidligere, er ikke kommet i jorden endnu. Jeg er nødt til at vente på at de hostaer jeg allerede har, skal spire frem, så jeg ikke kommer til at sætte de nye oven i de gamle. Roserne er heller ikke blevet klippet ned endnu, men det tror jeg sker her i weekenden.
I går havde Poul fri hele dagen fordi det var 1. maj. Jeg skulle på aftenvagt, men vi nåede at gå en tur rundt om Hindemade inden jeg skulle afsted,. Det var en dejlig tur langs den store fuglesø og gennem løvskov, hvor anemonerne var i fuld flor.
Oda var selvfølgelig med, men den synes turen var for lang (hmm) og gik meget langsomt det sidste stykke.

lørdag den 13. april 2013
Forår - kom nu....
Det kribler derude i haven, og jeg er begyndt at tro på, at foråret virkelig er på vej. Jeg har været på planteskole og har købt små planter i potter, lige til at sætte i jorden.
Så er der bare det med nattefrosten, så jeg har besluttet at vente lidt endnu. Foreløbig står planterne under tag og venter på varmere tider.
Til venstre står en ny vinrabarber, og i kassen er der 10 hostaer og 3 orange solbrud.
Jeg kan allerede smage rababerkompotten........

lørdag den 30. marts 2013
Julen varer lige til påske......
......ja, og det blev min redning! Jeg nåede nemlig lige at blive færdig med min jule-bordløber i torsdags. Den passer fint til det lille bord, der står ved vinduet.
Jeg har før skrevet om projektet. Se indlægget "Strimler" fra den 6. december 2012.
Løberen er syet af en jelly-roll - Luminiere de Nöel - og jeg har brugt strimmelteknik. Jeg har håndquiltet spiraler i frihånd, hvilket jeg er meget godt tilfreds med. Det tekniske er ikke tilfredsstillende, for jeg er stadig nybegynder ud i quiltningens ædle kunst, og skal øve mig mere i at få stingene lige store....
Nærbilledet viser det ikke tydeligt, men spiralerne er ikke regelmæssige, men varierer i tæthed. Det synes jeg giver et ekstra liv til det færdige produkt, og så passer det fint til de uregelmæssige strimler.

søndag den 24. marts 2013
Quilterally ????
Jeg havde aldrig troet at jeg skulle deltage i et rally - og så endda sammen med min mor. Men det har jeg nu - og jeg er helt klar til at hoppe på igen.
Quilterally - ja hvad er nu det?
En række patchworkforretninger på Fyn og i det sydlige Jylland er gået sammen om at holde åbent den 22. og 23. marts - begge dage fra klokken 10 til 21. Der deltog 18 butikker spredt på Fyn og det sydlige Jylland fra Als i syd til Hejnsvig i nord. Arrangementet har sin egen hjemmeside quiltrally-syd.dk.
Vi havde på forhånd bestemt, at vi ville besøge butikker, hvor vi ellers ikke kommer.Vi tog hjemmefra klokken 9 lørdag og satte kursen mod Juelsminde, hvor vi besøgte Quiltshoppen Juelsminde. Det er en lille hyggelig forretning i en sidegade, men alligevel der var arrangeret en hel udstilling af quilte og stitchery. Det var ejerens søster, der var skaberen af alle herlighederne. Quilteshoppen har et ekstra tilbud, idet man kan få quiltet sine tæpper på en professionel quiltemaskine. Det er værd at overveje, og jeg synes prisen på 250 kroner pr. kvadratmeter er rimelig. Jeg købte stof til dækkeservietter og nogle skæreskabeloner og mor købte mønster og stof til en brødkurv.
Så kørte vi sydpå igen og kom til Patchworkværkstedet i Taulov. Det er en butik indrettet i en privat bolig i et villakvarter. Her er der stor glæde over og pang på farverne og hvis man elsker Kaffe Fassett, vil man straks føle sig hjemme. Vi blev budt på kaffe og lækre hjemmelavede sandwich. I et sidelokale kunne man lære at lave små, søde sekskantede stofblomster med fyld og en lille knap, eller kyllinger med garn-ben. Vi faldt begge for nogle sekskantede dækkeservietter og var hver især længe om at vælge de helt rigtige stoffer. Udover stoffer m.v.sælger butikken de farvestrålende tasker og punge fra Mywalit. Desværre var den nye kollektion ikke kommet hjem i tide til quilterallyet.
Herefter gik turen til Middelfart og Bøgelund patchwork. Dette er en stor butik med fantastisk meget stof indrettet i en gammel stald på en nedlagt gård. Hvis man mangler stof i en ganske bestemt nuance eller med et bestemt mønster eller motiv, er det her man vil finde det. I et stort syværksted, var der mulighed for at prøve kræfter med teknikken amerikansk patchwork, som sys i hånden uden pap. Vi har begge været noget forbeholdne overfor denne teknik, men nu må jeg sige, at en ny verden har åbnet sig for os. Vi blev under kyndig vejledning sat til at sy en nålepude.
Jeg gik vist lidt amok, for jeg tog derfra med en jellyroll, en pakke med 4 stykker samstemte blå stoffer og en rulle balistoffer i røde nuancer. Her ses herlighederne:
Vi havde en fantastisk dag og er fyldt med ny inspiration. Overalt hvor vi kom, var der en dejlig positiv stemning, og alle vi mødte var meget åbne og glade for at fortælle om deres produkter og erfaringer. Nogle af kunderne havde været rundt i butikkerne både fredag og lørdag. Det er imponerende, for vi følte os begge "mætte" af indtryk efter at have besøgt disse tre meget forskellige butikker.
Jeg er sikker på at det ikke bliver svært at overtale min mor til at deltage næste gang, der er quilterally.

Disse herlige stoffer fra Kaffe Fassett skal blive til sekskantede dækkeservietter.
Herefter gik turen til Middelfart og Bøgelund patchwork. Dette er en stor butik med fantastisk meget stof indrettet i en gammel stald på en nedlagt gård. Hvis man mangler stof i en ganske bestemt nuance eller med et bestemt mønster eller motiv, er det her man vil finde det. I et stort syværksted, var der mulighed for at prøve kræfter med teknikken amerikansk patchwork, som sys i hånden uden pap. Vi har begge været noget forbeholdne overfor denne teknik, men nu må jeg sige, at en ny verden har åbnet sig for os. Vi blev under kyndig vejledning sat til at sy en nålepude.
Her er mor i forgrunden ved at træde nålen.
Jeg gik vist lidt amok, for jeg tog derfra med en jellyroll, en pakke med 4 stykker samstemte blå stoffer og en rulle balistoffer i røde nuancer. Her ses herlighederne:
Vi havde en fantastisk dag og er fyldt med ny inspiration. Overalt hvor vi kom, var der en dejlig positiv stemning, og alle vi mødte var meget åbne og glade for at fortælle om deres produkter og erfaringer. Nogle af kunderne havde været rundt i butikkerne både fredag og lørdag. Det er imponerende, for vi følte os begge "mætte" af indtryk efter at have besøgt disse tre meget forskellige butikker.
Jeg er sikker på at det ikke bliver svært at overtale min mor til at deltage næste gang, der er quilterally.
Etiketter:
Balistof,
Jelly-roll,
Kaffe Fasset,
Min mor,
Oplevelser,
Quilterally
tirsdag den 19. marts 2013
Hvornår kommer vår?
Dette er udsigten over Haderslev golfbane i dag den 19. marts - tæt på forårsjævndøgn. Der er intet der tyder på at foråret er på vej. Sneen ligger smukt og dybt over landskabet. Vinden kommer fra nordøst og går gennem marv og ben.
Det eneste, der trods alt er lidt positivt, er at dagene er blevet tydeligt længere.
Abonner på:
Opslag (Atom)