King of Arran

Så blev jeg færdig med trøjen til Rasmus.
Han har ventet længe og tålmodigt - og nu har han taget den i brug.

Trøjen er strikket i Karisma fra Drops. Et garn i 100 % superwash uld og lækkert at strikke med.
Opskriften er også fra Drops omfattende gratis opskriftssamling.

Store ører ? - eller små ?

I lørdags drog vi igen på udstilling med Oda. Denne gang var det Corgiklubens oktoberudstilling i Gjern idrætscenter.
Vi havde aftalt at mødes med Odas opdrætter Pia og Mia, der har en bror til Oda. Vi havde glædet os længe og var spændte på at se hvilke bedømmelser hundene ville få. Sidste gang kunne vi jo næsten ikke nå jorden af begejstring over de flotte bedømmelser.
Det var der så ingen problemer med denne gang.
Først blev Odas søskende bedømt - begge fik at vide, at de havde for små ører!!!!!    Ja det er jo ikke noget, corgiejere er vant til at høre om deres hunde.
Oda  blev også bedømt og fik betegnelsen "very good" og en 4. plads. I dens bedømmelse står der sjovt nok, at ørerne er store nok.
Vi var alle lidt flade efter bedømmelserne. Den engelske dommer foretrak helt klart små corgier med usædvanlige farvetegninger.
Vi er kommet os over skuffelsen og vi er akkurat lige så glade for Oda, som før. Hun er jo vores med akkurat de ører hun skal have.

Her er et billede af Odas far Georgious George Controverzia - eller Indy. Han deltog også i udstillingen, og det var første gang vi så ham "live".

Haven i septemer

Det har været svært at være haveejer i år. I hvert fald for mig. Det har enten regnet så alting soppede, eller det har været knastørt med betonjord til følge. Eller det har været sådan, at jeg har skullet arbejde når vejret har været til lugning m.v. Derfor har jeg ikke været gennem haven med lugejernet så meget som jeg gerne vil. Jeg kan faktisk godt lide at luge. Man tænker så godt og får  noget synligt ud af indsatsen.

Meget af det forsømte blev indhentet sidste weekend. Først fik vi beskåret vores thujaer. Inspireret af en have i Toftlund, har vi opstammet to og klippet toppene til, så der forhåentlig inden længe bliver til kugler, der kroner de slanke stammer. Derefter blev de nye rodskud på vores store nøddebusk fjernet, og det skabte vældig meget luft og lys.

I hjørnet af haven plantede vi for 8 år siden både buskbom og lavtvoksende stedsegrønne nålebuske. Meningen har hele tiden været, at de skulle klippes i organiske former. Det er de så blevet nu, og jeg er ret godt tilfreds med resultatet.

Da vi nu var så godt igang, lånte Poul en havefræser, så jorden i det nye stenomkransede bed kunne blive fræset godt igennem. Lørdag var vi i planteskole - ja faktisk var vi to steder. Vi købte hostaer, en japansk løn, høstanemoner og flere andre planter. De står nu i beddet, og syner ikke af meget, men de vil forhåbentlig vokse sig store, så vi kan glædes ved synet. Nu mangler der bare nogle forårsløg.

Den sidste del af lugearbejdet mangler stadig, men nu regner det.......

Sommer 2012

Ja så gik den sommer - og det har været en god tid. Jeg har godt nok været syg i små tre uger med en voldsom luftvejsinfektion og en ustoppelig hoste, men Poul og jeg har haft nogle gode dage sammen med venner og familie. Det er ikke blevet til så meget skriveri her på bloggen, men det vil jeg forsøge at rette op på.

Poul og jeg har sammen med min bror Ole og hans to yngste piger været på en dagstur til Nordborg på Als. Vi er opvokset i Nordborg, og var på en spadseretur gennem byen til vores gamle kvarter. Ole og jeg havde en begivenhedsrig dag, hvor vi bl.a. fik lov at kigge indenfor på den gamle Søvang skole, hvor vi gik i 1. klasse. Det er underligt som man pludselig husker nogle ting. F.eks. kunne jeg straks genkende gulvet, der har en helt speciel farve og overflade, fordi det har været lakeret utallige gange.

Her er Ole og jeg foran Søvang skole med hver vores hund.

Poul og pigerne tog det pænt, at Ole og jeg flere gange henfaldt til barndomsminder. Vi fik genopfrisket mange ting, og når den ene af os ikke kunne huske, kunne den anden.

På billedet herunder er Poul sammen med Svend Grathe, der grundlagde Nordborg ved at bygge slottet, der nu er efterskole. I baggrunden er Freja og Terne sammen med Karla.

Vi havde selvfølgelig madkurven med. Her sidder vi og spiser ved Dyvig, med det nye badehotel i baggrunden.

Bali nummer 1

I tilbygningen til vores stue, er der en væg, som har været fredet indtil nu. Pladsen har været reserveret til mine projekter. Jeg har nemlig en plan om, at lave vægtæpper, som kan skiftes ud alt efter humør og årstid.

Nu er det første ophæng blevet færdigt. Jeg kalder det "Bali nummer 1", fordi det er syet af en præcut af balistoffer med medfølgende forslag til anvendelse. Jeg købte pakken på Dansk Patchworkforenings jubilæumstræf i Odense 2011.

Den gule bali-blender understreger fint de mere dæmpede efterårsfarver, og den sorte farve giver det hele ro.

For første gang har jeg quiltet et helt arbejde. Jeg valgt at quilte cirkler i hånden med quiltetråd, der skifter farve.

Her ses forsiden til vejledningen.

Sygdom

Sygdom er hver mands herre. Det er så sandt som det er sagt. Den sidste uge har jeg først haft ondt  i halsen, så begyndte jeg at hoste ganske forfærdeligt, så fik jeg pludselig feber og nu er jeg ganske træt.

Både Stine og Rasmus er hjemme i denne uge. I går holdt jeg fødselsdag for hele familien, og det gik også helt hæderligt lige til klokken 21, hvor jeg begyndte at ryste og fryse voldsomt. I dag har jeg så været hos lægen - arrangeret af Poul og Stine. Nu skal jeg så tage penicillin og tage den med ro. Det sidste er nu ikke noget problem. Jeg er træt, træt, træt......

Corgitræf

Søndag den 8. juli var vi inviteret til corgitræf hos Odas opdrættere Pia og Bjørn ved Svenstrup i Himmerland. Oda er fra første kuld af to efter de samme forældre - ialt 12 hunde. Heraf var 6 tilstede. 


Det blev en stor oplevelse at se hundene sammen. De fandt sammen lige fra starten, og vimsede rundt, legede og lagde sig sammen for at hvile. Det var som om, de kender hinanden.


Det var også interessant at se, hvor forskellige hundene er, selvom de har de samme gener. Oda er en stor tæve, men hun har en bror, der er endnu større. Det var Poul og jeg glade for at se. Oda har jo været på kur, efter at vi på udstillingen i Boller fik at vide, at hun var for fed.


Flere af ungerne fra andet kuld, er trefarvede. De har brune aftegninger, hvor Oda er meleret  (brindle) på kinder og på indersiden af ørene. 

Pia og Bjørn havde lavet lækker frokost og eftermiddagskaffe. Mens hundene legede fik vi mennesker snakket. Der er virkelig mange ting, der er ens for corgier. F.eks. deres behov for at holde sammen på flokken og deres særlige måde at ligge på maven, med alle 4 ben ud til siderne. 

Som afslutning på en dejlig dag, havde Pia sørget for en goodie-bag til alle. Vel hjemme inspicerede Oda herlighederne.