Pedicure - igen, igen

Her ligger Oda på dyrlægens sofa, bedøvet med den store sprøjte, så hun kunne få klippet negle/klør.

Stor forsinkelse

Julen varer lige til påske. Sådan siger man jo, og i år ligger påsken heldigvis sent. Derfor er jeg ikke flov over, at jeg først nu her i marts viser et underlag til min julekrybbe.

Underlager er lavet så det passer til hylden hvor julekrybben står, når den er fremme. Jeg har lavet en vej, som de vise mænd går på gennem forskellige marker, der gennemskæres af et vandløb. Det sjove var at quilte underlaget på min nye symaskine. Jeg fik prøvet mange af nyttesømmene, og forsøgte at vælge sømme, der enten er organiske eller geometriske, så de passer til vej, marker og vand.

PS Julekrybben er gemt væk så den kan være klar til december.......

Vintertur til Grenen

Poul og jeg  er lige kommet hjem fra en hyggelig tur til Nordjylland. Sammen med Pouls bror og svigerinde tog vi hjemmefra fredag over middag. Vi havde smurt sandwich og holdt spisepause på en rasteplads. Det var hundekoldt og blæsende, så det blev en kort pause.

Vi nåede frem til hotellet mens det endnu var lys. Vi fik en lækker tre-rettere menu med husets vin, og havde en dejlig aften.

Lørdag kørte vi til Skagen. Vejret var fortsat koldt, blæsende og regnfuldt. Vi ville på Grenen og var heldige, fordi Sandormen holdt parat på parkeringspladsen. Den kører ellers kun om sommeren, men fordi der var vinterferie, kørte den nogle få ture.

Jeg har været på Grenen en del gange - også om vinteren - men det er første gang jeg oplever, at der er så få mennesker. Vi havde hele stranden næsten for os selv. De eneste andre levende skabninger var mågerne, Sandormens chauffør og nogle få andre passagerer.

 Bølgerne slog sammen hvor Kattegat og Skagerak mødes, og det var et flot syn.

På vej hjem til hotellet kom vi igennem Frederikshavn, og vi kørte derfor en tur op på Pikkerbakken. Herfra har man en fantastisk udsigt over byen og havet mod Hirsholmene og Læsø, der dog var skjult i regnskyer.

Søndag gik turen hjemad igen. Vi er nu fulde af indtryk og klar til en ny uge. Ja, der er lige den lille hage, at Poul er blevet forkølet. Han mener at det kommer af at spise sandwich udendørs på en rasteplads i februar.

Juleophæng

I løbet af december syede jeg dette ophæng. Det var en slags julekalender, idet det foregik ved at jeg meldte mig til en DHD (Del Hver Dag) hos Hannes Patchwork. Jeg købte en stofpakke med det stof, der skulle bruges, og hver dag fra 1. til 24. december modtog jeg en mail med beskrivelse af, hvad jeg skulle lave den dag. Det spændende var, at man ikke vidste hvad det førdige resultat ville blive. Kun at det havde noget med jul at gøre.

Oplægget fra Hanne foreslår, at man syr små dannebrogsflag og hænger dem på træet i guirlander. I stedet har jeg syet små metalstjerner på. Stjernerne har jeg købt i London for et par år siden. Nu har de fået plads på vægophænget, og jeg glæder mig allerede til at finde det frem til næste jul.

Vægtæppe i reprostoffer

Så blev mit tæppe endelig færdigt....

Blokkene og stofferne er fra  Helene Juul. Tæppet er syet i hånden over pap. Stolperne er quiltet på maskine og hver blok er quiltet i hånden. Der er en dobbelt rød lukkekant, som jeg synes giver en flot virkning. Tæppet er 125 x 125 cm.

Jeg abonnerer på reproduktionsstoffer og får regelmæssigt en pakke med 4-6 fatquarters og forslag til hvad man kan sy. Blokkene stammer fra serien Prarie Sampler og er fra 2012. Jeg har valgt at sy dem sammen til et tæppe. Stolperne er ikke syet i repro-stof, men i et stof, der havde den perfekte petroleumsblå farve.

Tæppet skal hænge på væggen i stuen. Min far har lavet en bind i luksusudgave. Den er både pudset og lakeret samt forsynet med 2 øskener. Det er lige før at den fortjener at være synlig fremfor at skulle gemmes på bagsiden.

Langsommeligt arbejde

I går brugte jeg det meste af dagen på at fjerne ritråde fra en af mine UFOs - tæppet syet af reproduktionsstoffer.

Tæppet har ligget længe og ventet på, at de sidste stolper blev syet færdig og, at der blev monteret en kant. Det fik jeg gjort i weekenden, og så var det bare at gå i gang med at pille alle ritrådene ud. Det tog mange timer.....

Undervejs er jeg atter blevet mindet om fordelene ved den amerikanske metode uden pap. Jeg har altid problemer med at sammensyningen ad de papbeklædte enkeltdele flere steder går op, fordi tråden brister. Jeg ved ikke, om det er fordi tråden er for dårlig, eller det er fordi pappet skærer i tråden under håndtering af arbejdet. En anden stor fordel er at man slipper for alle ritrådene.

Nu skal jeg i gang med at samle forside, mellemlag og bagside. Jeg har besluttet, at der skal være en dobbelt lukkekant som afslutning.

Og så kan jeg begynde at quilte.

Nytår og nyt lys på tingene

Mine forældre og begge mine unge mennesker havde valgt at tilbringe årets sidste aften sammen med Poul og mig - og selvfølgelig Oda. Vi havde en dejlig og hyggelig aften, hvor vi fik god mad og drikke. Senere kom Pouls søster med familie og Pouls kammerat forbi og skød noget af deres nytårskyts af til ære for os.

Oda er oppe på dupperne hvert år, når der skydes med nytårsskyts. Den reagerer på larmen ved at gø og den søger til hoveddøren, fordi den vist tror, at der kommer nogen. Den er ikke bange, og falder helt til ro, når der er en pause i skyderierne. Som aftenen skrider frem er det også som om, Oda vænner sig til forholdene - eller også opgiver den at forsvare sin familie mod en uovervindelig overmagt.

Nytårstid er jo en mørk tid, midvinter som det er. Med alderen har jeg fået et øget behov for lys, når jeg skal sy eller læse. I julegave fik jeg en fiks lille lampe fra Prym. Den har LEDlys og kan oplades, så den nemt kan tages med rundt i huset eller med til sy-arrangementer. Den lyser vældig godt og er med til at gøre den mørke tid lysere.

Med visheden om at vi går mod lysere tider ønsker jeg alle et godt nytår.