Denne weekend har Poul og jeg været i Vanløse hos Stine. Vi hentede Rasmus på vejen - og Oda var naturligvis også med. Vi havde nogle gode dage og hyggede os indendøre. Planen var ellers, at vi ville have på tur til Dyrehaven, men det var jo iskoldt. Jeg mindes ikke hvornår, det sidst har været så bidende koldt.
Søndag vovede vi os udendørs og tog en tur på Assistens Kirkegård på Nørrebro. Det er her mange berømte danskere ligger begravet - bl.a. Søren Kierkegaard, H.C.Andersen, Niels Bohr og sangeren Natasja. Stedet er meget specielt og har en helt særlig atmosfære. Absolut et besøg værd - men nok bedre på en dag med højere temperaturer.
Her står vi frysende ved H.C.Andersens grav....... og her er et billede af Natasjas grav
Ingen kommentarer:
Send en kommentar