Cardigan plus Quilt

Bloggen om stort og småt. Om at være fascineret af garn, stof og patchwork. Og om glæden ved hunderacen Welsh Corgi Cardigan.

søndag den 22. september 2013

Sammenbrud

Det værste der kan ske for en quilter er, når symaskinen gør sære ting og til sidst "bryder sammen".

Jeg har prøvet det før, men ikke så alvorligt som denne gang. Det begyndte med at min Brother ikke ville tråde automatisk. Da det så lykkedes, at få nålen trådet manuelt, sprang den sting over. Efter at have skiftet nål og fjernet støv og fnug, var der ingen bedring. Tværtimod begyndte, der at komme uheldsvarslende lyde, så jeg skyndte mig at slukke maskinen.

Det er i sig selv et problem, når maskinen ikke kan bruges, men det er dobbelt slemt, når man skal gøre en gave færdig, inden den skal gives bort. I går skulle vi til Lone i anledning af hendes 50 års fødselsdag. Hun måtte derfor nøjes med et foto af de ikke-færdige dækkeservietter. Det er nu ikke det samme, at give en gave på denne måde.


Hvordan det går med min Brother, ved jeg ikke endnu. Foreløbig er den indleveret til reparation, mens jeg alvorligt overvejer at skifte til en ny maskine - måske en Pfaff. Poul har allerede lavet research på hvilken model, der kunne passe. Nu må vi se. Der er jo også lige det med økonomien.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar