Svendestykke eller prøveklud

Så blev jeg færdig med mit første tæppe. Det er en dejlig fornemmelse, og jeg er stolt over resultatet, som jeg ser som en form for svendestykke eller "prøveklud".

Tæppet har været flere år undervejs, og ideen opstod, da jeg på en messe købte en pakke med 100 forskellige stykker stof i små kvadrater. De rakte jo ikke langt, så jeg måtte gennem hele min beholdning, for at få nok til tæppet. Jeg har forsøgt at undgå at bruge det samme stof to gange.

Den gennemgående ide er, at der to forskellige grupper "16-lapper-blokke". En med lyse diagonaler - og en med mørke diagonaler. Blokkene er placeret så de ligger skiftevis, og derved danner diagonaler på skrå over hele tæppet. Det har været lærerigt at placere farverne efter deres valør, og ikke efter farveskala. Tæppet er syet over pap, og består af kvadrater, der er 3x3 cm. Jeg kan godt lide at bruge farven sort som indramning af de enkelte blokke, og som modspil til de mange forskellige farver. Det er helt sikkert noget, jeg vil arbejde videre med.

Jeg har lært, at det er vigtigt hvilken tråd man syr med. Der skal vælges en passende farve, og kvaliteten af tråden er af stor betydning. Jeg har både syet med afvigende farver og med tråd af dårlig kvalitet. Jeg har "repareret" flere syninger, og der er bestemt ingen præmie til mig, for finish eller teknisk udførelse.

Jeg har quiltet kanten i hånden med sort blomstergarn. Jeg kan godt lide, den virkning det giver med den matte og lidt ujævne overflade, som garnet har. Jeg opgav hurtigt at quilte hele tæppet i hånden, og resten er derfor quiltet på maskine. Jeg har derfor også fået erfaring med at bruge overtransportøren til min maskine.

Tæppet skal nu have en hædersplads i sofaen. Så må jeg forklare Oda, at tæppet ikke er til hende.

Oda på udstilling - og om at være fed på den fede måde

Sidste lørdag drog Poul og jeg med Oda til corgiklubbens udstilling i Boller ved Horsens. Det var vores debut på udstilling - og det blev en stor oplevelse med nogle helt uventede konsekvenser.

Om fredagen var Oda i bad, hvilket den ikke er vild med, men den skulle jo vises frem i bedste stil. Jeg havde smurt sandwich, og køletasken blev pakket og campingstolene fundet frem fra vinteropbevaringen.

Udstillingen foregik udendørs, og vejret var blæsende, koldt og overskyet. Vi havde vinterfrakker og tæpper med, og fik en fin plads ved ringsiden. Odas opdrætter Pia, kom også med sin hund Bjørk, der er en lillesøster til Oda. De har samme forældre, men er fra hver sit kuld.

Dommer ved udstillingen var polske Dorata Paz, og Pia kunne fortælle, at hun er opdrætter af Odas far. Odas far hedder Gorgeous George, og er en højt præmieret champion. Han er ejet af corgiklubbens formand og bor altså nu i Danmark.

Udstillingen foregik stille og roligt. Dommeren var meget grundig i sin vurdering af den enkelte hund, så der var gået næsten 3 timer før det blev vores tur. Det var Poul, der skulle føre Oda, og det gik også rigtig fint, lige til Oda fik øje på mig, og besluttede at nu ville hun ikke gå længere. Poul var nødt til at trække hende afsted, og der var ingen deltagere eller tilskuere, der kunne være i tvivl om, hvem Oda var.

Da Oda skulle vurderes på bordet, tog dommeren en hel masse fotos af hende, hvilket vi undrede os over, fordi hun ikke tog fotos af andre hunde. Oda endte med en førsteplads, en 4. præmie samt betegnelsen "exellent". Den skriftlige vurdering var overvældende god - men sluttede med 2 kommentarer om, at både hund og fører, kunne bruge mere ringtræning, og at Oda "bærer for meget vægt". Det kan vi jo ikke nægte, men vi synes jo ikke at Oda er tyk. Vi havde ikke haft nogen forventninger inden udstillingen, og tog derfor glade hjem - en oplevelse rigere.

Fredag eftermiddag ringer Pia så. Hun er meget glad, og fortæller, at den polske dommer, har kontaktet ejeren af Odas far, for at sige at hun er vildt begejstret for Oda, og at Oda ville have vundet den åbne klasse, hvis hun ikke havde været "så fed".

Jeg blev helt rundt på gulvet, og bagefter myldrede der tanker frem. Som det ser ud nu, går Oda på kur for at tabe sig - sammen med mig - og vi er ved at finde ud af at tilmelde os praktisk ringtræning. Vi skal helt sikkert på udstilling igen.

For lige at få alt på det rene, er Oda ikke fed. Den er en stor model i forhold til de fleste andre corgier. Men når ens vinderchancer afhænger af et kilo eller to, må vi jo gøre noget ved det.

Farvel Ofelia

I går skete så det, som bare ikke måtte ske. Ofelia blev påkørt af en bil.
Da jeg kom hjem fra arbejde tirsdag aften, kom hun som så ofte springende og tog imod mig, da jeg steg ud af bilen. Hun skyndte sig ind for at få madskålen fyldt. Derefter lagde hun sig i sofaen, og alt var idyl. Kort efter ville Oda pludselig lukkes ud i haven, og samtidig smuttede Ofelia ud.
Inden jeg gik i seng kaldte jeg på hende, men hun kom ikke. Da jeg onsdag morgen heller ikke så noget til hende, begyndte jeg at gøre mig tanker. Derfor blev jeg heller ikke helt overrasket, da de ringede fra dyrehospitalet og fortalte, at en dame havde afleveret Ofelia. Hun var fundet om morgenen - dræbt af en bil.
Jeg blev meget ked af det. Jeg kommer virkelig til at savne Ofelia - den lille spøjse kat. Det bliver også et savn for Oda.

Det sidste billede jeg tog af Ofelia.

Dagens høst

Her er hvad posten havde med til mig i dag. Jeg har handlet på nettet hos Lapp-elisa.

Jeg glæder mig meget til at kigge nærmere på bogen om Inchies Quilts. Små ting er fascinerende, og det faldt også straks i mine øjne, at der var flere helt små quilts udstillet i Ålborg. Det er måske en ny trend?

Juleløber

I sidste uge blev jeg færdig med en juleløber med juletræer. Mønsteret købte Mor og jeg i fællesskab på Dansk Patchwork Forenings 25-års jubilæumstræf i Odense. Det stammer fra Patchworks kælderen i Kolding.

Løberen består af 12 forskellige juletræer syet med stamp teknik. Det er mit første arbejde med denne teknik, men bestemt ikke sidste. Det tiltaler mig at teknikken kan hjælpe med til at sy meget nøjagtigt. Alligevel har vi begge pillet op mange gange. Især var sammensyningen af blokkene en stor udfordring - ja det nærmede sig en "aaargh".

Jeg har brugt stoffer jeg havde, og kun købt det sorte stof med stjerner samt lidt mere af bali-stoffet til kanter og stolper.

Jeg er meget glad for resultatet og glæder mig til at skulle tage løberen i brug, når den tid kommer. Min mors udgave er helt anderledes - men det skal jeg nok vende tilbage til, når hun er blevet helt færdig med den.

Trøje med snoninger

Så blev den endelig færdig - den trøje som Stine har ventet længe på, og som har voldt mig så mange kvaler. Ja jeg har faktisk strikket dele af den flere gange. Trøjen er sjov at strikke, fordi man starter med at lave bærestykket, som er en bred snoning eller fletning. Ud fra denne strikkes så krop, ærmer og den øverste del af trøjen, ved at samle masker op på hver side af snoningen.

Diagrammet med fejl

Det begyndte med at der var en fejl i diagrammet til bærestykkets snoning. Det tog lidt tid at regne ud, at det var det, der var galt. Så gik det uden problemer, til jeg skulle strikke det øverste af trøjen. Her måtte jeg prøve mig frem et par gange, fordi halsåbningen blev alt for stor, og trøjen gled ned af skulderne. Da det var klaret, manglede jeg kun at lave forkanterne. De måtte også pilles op et par gange - dels fordi knapperne skulle fordeles anderledes, dels fordi opsamlingerne ikke blev pæne.

I dag kunne Stine så tage den færdige trøje på. Hun er glad for sin nye uldtrøje - og jeg tror hende. Og jeg er glad, fordi trøjen endelig blev færdig. Jeg får ikke topkarakter for teknisk udførelse, og det har været en udfordring at lave den færdig, men nu er der een færre "aaargh" i min verden.

Opskriften er fra Mayflower.dk model 1018 Trøje med fletmønstret bærestykke. Garnet er Easy Care 100% merino uld. Knapperne er af træ.

Mig og Moulinex

Nu har jeg ikke flere undskyldninger for ikke at lave råkost.

Dette snitte-hakke-rive-skære-vidunder er nemlig blevet en del af min maskinpark.

Jeg blev fristet af, at de forskellige dele kan vaskes i opvaskemaskinen, og af en yderst rimelig pris.
Det gør jo selvfølgelig heller ikke noget at apparatet er smart at se på.

Jeg købte vidunderet på Nettorvet hos Coop. webshop.coop.dk

----

Jeg skrev for noget tid siden om "kager på flaske". Nu har jeg bagt småkager med rosmarin og chokoladekage.

Småkagerne var rigelig søde. Men chokoladekagen var rigtig lækker med en fin balance mellem sødme og rigtig chokoladesmag. Billedet yder ikke kagen fuld retfærdighed, men det gik lidt hurtigt med at fotografere, de kagen skulle med på weekendtur til Fanø.