Farvel Ofelia

I går skete så det, som bare ikke måtte ske. Ofelia blev påkørt af en bil.
Da jeg kom hjem fra arbejde tirsdag aften, kom hun som så ofte springende og tog imod mig, da jeg steg ud af bilen. Hun skyndte sig ind for at få madskålen fyldt. Derefter lagde hun sig i sofaen, og alt var idyl. Kort efter ville Oda pludselig lukkes ud i haven, og samtidig smuttede Ofelia ud.
Inden jeg gik i seng kaldte jeg på hende, men hun kom ikke. Da jeg onsdag morgen heller ikke så noget til hende, begyndte jeg at gøre mig tanker. Derfor blev jeg heller ikke helt overrasket, da de ringede fra dyrehospitalet og fortalte, at en dame havde afleveret Ofelia. Hun var fundet om morgenen - dræbt af en bil.
Jeg blev meget ked af det. Jeg kommer virkelig til at savne Ofelia - den lille spøjse kat. Det bliver også et savn for Oda.

Det sidste billede jeg tog af Ofelia.

Dagens høst

Her er hvad posten havde med til mig i dag. Jeg har handlet på nettet hos Lapp-elisa.

Jeg glæder mig meget til at kigge nærmere på bogen om Inchies Quilts. Små ting er fascinerende, og det faldt også straks i mine øjne, at der var flere helt små quilts udstillet i Ålborg. Det er måske en ny trend?

Juleløber

I sidste uge blev jeg færdig med en juleløber med juletræer. Mønsteret købte Mor og jeg i fællesskab på Dansk Patchwork Forenings 25-års jubilæumstræf i Odense. Det stammer fra Patchworks kælderen i Kolding.

Løberen består af 12 forskellige juletræer syet med stamp teknik. Det er mit første arbejde med denne teknik, men bestemt ikke sidste. Det tiltaler mig at teknikken kan hjælpe med til at sy meget nøjagtigt. Alligevel har vi begge pillet op mange gange. Især var sammensyningen af blokkene en stor udfordring - ja det nærmede sig en "aaargh".

Jeg har brugt stoffer jeg havde, og kun købt det sorte stof med stjerner samt lidt mere af bali-stoffet til kanter og stolper.

Jeg er meget glad for resultatet og glæder mig til at skulle tage løberen i brug, når den tid kommer. Min mors udgave er helt anderledes - men det skal jeg nok vende tilbage til, når hun er blevet helt færdig med den.

Trøje med snoninger

Så blev den endelig færdig - den trøje som Stine har ventet længe på, og som har voldt mig så mange kvaler. Ja jeg har faktisk strikket dele af den flere gange. Trøjen er sjov at strikke, fordi man starter med at lave bærestykket, som er en bred snoning eller fletning. Ud fra denne strikkes så krop, ærmer og den øverste del af trøjen, ved at samle masker op på hver side af snoningen.

Diagrammet med fejl

Det begyndte med at der var en fejl i diagrammet til bærestykkets snoning. Det tog lidt tid at regne ud, at det var det, der var galt. Så gik det uden problemer, til jeg skulle strikke det øverste af trøjen. Her måtte jeg prøve mig frem et par gange, fordi halsåbningen blev alt for stor, og trøjen gled ned af skulderne. Da det var klaret, manglede jeg kun at lave forkanterne. De måtte også pilles op et par gange - dels fordi knapperne skulle fordeles anderledes, dels fordi opsamlingerne ikke blev pæne.

I dag kunne Stine så tage den færdige trøje på. Hun er glad for sin nye uldtrøje - og jeg tror hende. Og jeg er glad, fordi trøjen endelig blev færdig. Jeg får ikke topkarakter for teknisk udførelse, og det har været en udfordring at lave den færdig, men nu er der een færre "aaargh" i min verden.

Opskriften er fra Mayflower.dk model 1018 Trøje med fletmønstret bærestykke. Garnet er Easy Care 100% merino uld. Knapperne er af træ.

Mig og Moulinex

Nu har jeg ikke flere undskyldninger for ikke at lave råkost.

Dette snitte-hakke-rive-skære-vidunder er nemlig blevet en del af min maskinpark.

Jeg blev fristet af, at de forskellige dele kan vaskes i opvaskemaskinen, og af en yderst rimelig pris.
Det gør jo selvfølgelig heller ikke noget at apparatet er smart at se på.

Jeg købte vidunderet på Nettorvet hos Coop. webshop.coop.dk

----

Jeg skrev for noget tid siden om "kager på flaske". Nu har jeg bagt småkager med rosmarin og chokoladekage.

Småkagerne var rigelig søde. Men chokoladekagen var rigtig lækker med en fin balance mellem sødme og rigtig chokoladesmag. Billedet yder ikke kagen fuld retfærdighed, men det gik lidt hurtigt med at fotografere, de kagen skulle med på weekendtur til Fanø.

Odas manicure

Oda er (ofte) den der bestemmer. Det gælder i hvert fald når det kommer til klipning af kløer.

Corgier er fra naturens hånd forsynet med kraftige kløer. Der er ikke tale om små fikse negle, men om nogle solide, kraftige kløer, der gør hunden i stand til at få et godt "vejgreb". Med så kraftige kløer, er det er problem, når neglene bliver for lange, da det så påvirker tæernes stilling.

Oda har aldrig brudt sig om at få klippet negle. Det er ikke så meget det at blive klippet, men mere lyden af saksen/tangen der klipper. Vi har forsøgt at være hårde, og holde hende fast. Det har så bare bevirket, at Oda har udviklet den teknik at udstøde høje hvin, når tangen laver sit "klik". Det gør så, at man tror, man har klippet for meget af.

Under et besøg hos Odas madmor og madfar sidste sommer, troede Pia ikke på, at det var så svært at klippe Odas kløer. Hun måtte dog indrømme, at det var en stor udfordring.

Da vi ikke har stor succes med at klippe negle, må vi tage til dyrlæge og få dem klippet. Det er ærgerligt, da man som hundeejer føler sig sat til vægs af sin egen hund, og samtidig skal betale for det.

Jeg har valgt at se det fra den humoristiske side. Jeg har nu en hund der går til manicure - eller måske "poticure".

Aaargh

Aaargh - ja sådan har jeg det lige nu. Jeg ærgrer mig over, at jeg må trævle den ellers helt færdige strikketrøje op igen. Eller i hvert fald knapkanterne og bærestykket.

Sådan går det når man ikke har helt styr på strikkefasthed og hvad deraf følger.

Nå jeg må op på hesten igen så trøjen til Stine kan blive færdig.