Oda er (ofte) den der bestemmer. Det gælder i hvert fald når det kommer til klipning af kløer.
Corgier er fra naturens hånd forsynet med kraftige kløer. Der er ikke tale om små fikse negle, men om nogle solide, kraftige kløer, der gør hunden i stand til at få et godt "vejgreb". Med så kraftige kløer, er det er problem, når neglene bliver for lange, da det så påvirker tæernes stilling.
Oda har aldrig brudt sig om at få klippet negle. Det er ikke så meget det at blive klippet, men mere lyden af saksen/tangen der klipper. Vi har forsøgt at være hårde, og holde hende fast. Det har så bare bevirket, at Oda har udviklet den teknik at udstøde høje hvin, når tangen laver sit "klik". Det gør så, at man tror, man har klippet for meget af.
Under et besøg hos Odas madmor og madfar sidste sommer, troede Pia ikke på, at det var så svært at klippe Odas kløer. Hun måtte dog indrømme, at det var en stor udfordring.
Da vi ikke har stor succes med at klippe negle, må vi tage til dyrlæge og få dem klippet. Det er ærgerligt, da man som hundeejer føler sig sat til vægs af sin egen hund, og samtidig skal betale for det.
Jeg har valgt at se det fra den humoristiske side. Jeg har nu en hund der går til manicure - eller måske "poticure".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar